Praktikant


Morten Jac Kommunikation har gennem adskillige år haft studerende i praktik som kommunikationsmedarbejdere.
Det har vi gensidigt haft rigtig gode erfaringer med.
Som praktikant her indgår man i det daglige arbejde med mange spændende og forskelligartede opgaver.
Nogle af opgaverne løses også for Konsulenthuset key2see som du kan læse mere om på www.key2see.dk 

Vi har to praktikanter om året. En i foråret og en i efteråret.

I praktik som kommunikationsmedarbejde hos
Morten Jac Kommunikation?

Hvis du har initiativ, drive og lyst til at samarbejde, så har du mulighed for at lære meget hos Morten Jac Kommunikation, og du vil blive belønnet med masser af ansvar og spændende arbejdsopgaver.

 Hvem søger vi?

      Er du nysgerrig efter at deltage i kreative processer?

      Interesserer begreber som visuel identitet, kommunikationsplanlægning- og strategi, organisationsteori og coorporate identity dig?

      Holder du dig opdateret om nye/sociale mediers fremdrift?

      Ønsker du at udbrede dit kendskab til målgruppe- og brandingstrategier?

      Trænger du til at udleve dine evner i praksis?

 

Så kunne et praktikophold hos os være en mulighed. Så hvad kan vi tilbyde dig?


Dine arbejdsopgaver følger dine kompetencer, men kan f.eks. være:

      deltagelse i planlægning af markedsføringsstrategier

      planlægning og tilrettelæggelse af kommunikationsopgaver

      input til strategiske oplæg og kommunikationsstrategier

      deltage i møder med kunder og samarbejdspartnere

      arbejde med websites f.eks. tekstarbejde, grafisk design og kreativ idéudvikling

      tekstarbejde/oplæg til virksomhedsplaner og profilbrochurer

      kreative input til brochurer eller foldere

      journalistiske opgaver: interviews, pressemeddelelser og udarbejdelse af artikler

      arbejde med branding af produkter og virksomheder samt PR

 

Vores mål er at give vores praktikanter muligheder.

 Mulighed for at lære, mulighed for at deltage på lige fod i arbejdet med de fastansatte og mulighed for at vise selvstændighed og samarbejdsvilje.

Mulighed for at demonstrere kreativ udfoldelse og mulighed for at få et indblik i den spændende og kontinuerligt dynamiske kommunikationsbranche.

Praktikantstillingen er på fuld tid i 6 måneder, men der tages højde for studieopgaver i forbindelse med forløbet. Stillingen er ulønnet men med mulighed for efterfølgende studiejob. 

Henvendelse: Send en skriftlig ansøgning til Morten Jac.